Om os

Din Sociale Indgang er Københavns åbne og samlede indgang til social støtte og vejledning.

Her kan du som borger henvende dig direkte – uden visitation – når du har brug for hjælp, afklaring eller blot en samtale om din situation.

Her har vi samlet borgerindgange, uvisiterede tilbud og myndighedsområdet ét sted. Hos os møder du fagpersoner, der lytter, skaber overblik og hjælper dig videre til det rette tilbud.

Hos os, finder vi i fællesskab ud af, hvilken støtte der matcher dine behov. For nogle handler det om rådgivning her og nu. For andre er der brug for et mere målrettet forløb eller kontakt til specialiserede tilbud. Uanset hvad, tager vi udgangspunkt i din situation og dine ressourcer.

Vi tror på, at gode løsninger ofte skabes i fællesskab. Derfor har vi et stærkt samarbejde med civilsamfundet – foreninger, frivillige organisationer og lokale fællesskaber.